1



Den gule sløje en stor succes

Du ser flere og flere af dem: biler med den gule sløje og teksten ”Støt vore soldater” på bagsmækken. Læs her, hvordan du køber sløjfen og viser din støtte til soldaterne. Overskuddet går til arbejdet for støtte til danske soldater og deres pårørende.

På et år har Familienetværket i samarbejde med HKKF solgt 5.500 sløjer. Det overgår langt forventningerne, og efterspørgslen stiger fortsat. Sløjfen koster 50 kroner, og overskuddet går til Familienetværket og Anders Lassen-fonden.

”Det er dejligt, at folk vil støtte to så gode formål. Og det er næsten endnu bedre, at køberne på denne måde synligt viser, at de støtter soldaterne. Det betyder enormt meget for soldaterne herhjemme og ude i de internationale operationer”, fortæller Michael T. Jensen, der er formand for Familienetværket og forbundssekretær i HKKF.

Den store interesse for sløjfen blev omtalt i Radioavisen den 12. januar. Dagen efter, havde HKKF modtaget over 70 indbetalinger på nye sløjfer.

Historien bag sløjfen

De gule sløjfer stammer fra USA. Her fortæller historien, at et kærestepar skulle skilles, da den unge mand skulle i krig. Hvis han stadig var velkommen efter krigen, skulle kvinden binde en gul sløjfe om et træ.

Køb en sløjfe

Du kan købe magnet-sløjfen til at sætte bag på bilen ved at indbetale 50 kroner til Arbejdernes Landsbank, Tværgade 7, 8600 Silkeborg. Registreringsnummer 5347 og kontonummer 0000503388

Du kan også købe en lille pin til at have siddende på jakken eller blusen. Den koster 20 kroner stykket.

Husk at skrive navn og adresse, så vi kan sende din bestilling til dig.

Overskuddet fra salg af sløjferne deles mellem Familienetværket og Anders Lassen-fonden.

Familienetværket består af (det er ikke frivillige pårørende, de er pårørende) pårørende til soldater, som støtter hinanden i forbindelse med udsendelser. Netværket er uafhængig af HKKF, men forbundet støtter organisationen - blandt andet ved at hjælpe med det praktiske i forbindelse med salg af sløjfer. Familienetværket er en del af samarbejdet i Kammeratstøtteordningen. Du kan læse mere om Familienetværket på www.familienetvaerket.dk

Familienetværket bruger sin del af overskuddet fra sløjferne til udgifter, der falder udenfor det budget, netværket får af Kammeratstøtteordningen. For eksempel har netværket betalt et togkort, da en ung soldat blev indlagt på Riget til operation, og kæresten ikke selv havde råd til at betale transportudgifterne.

Anders Lassen-fondens formål er at belønne betydningsfuld militær indsats og opmuntre tilskadekommet danske militær personel og deres pårørende.